Kære medlemmer,

Det er med vemod og sorg at vi i bestyrelsen netop har modtaget besked om at Peter Nielsen efter længere tids sygdom stille er sovet ind.

For alle der havde fornøjelse af at kende ham vil savnet blive stort. Peter har igennem en meget lang årrække bestridt forskellige poster i klubben herunder som racerepræsentant, kredsformand, bestyrelsesmedlem og formand. Han var indbegrebet af stoisk ro, arbejdsom, målrettet og brændte for arbejdet med sin race West Highland White Terrier og Dansk Terrier Klub.

Vores dybfølte tanker går til Anette og familien

Æret være hans minde.

Robert Raeder

Formand Dansk Terrier Klub