Dansk Terrier Klub er en specialklub under Dansk Kennel Klub. Der er tæt samarbejde mellem disse 2 klubber.
Vi repræsenterer 32 fantastiske og meget forskellige terrierracer med forskellig størrelse, pels, talenter, behov, aktivitetsniveau – men alle med det til fælles, at de er store personligheder. Det er hunde med karakter.
Derfor kan vi med sikkerhed sige, at de fleste gode hundeejere kan finde en terrier, som passer deres livsstil.
Vores mission er at sikrer mentalt og fysisk sunde, racetypiske terriere og skabe et klubmiljø, der tiltrækker flertallet af Danmarks terrierejere. Det er kort sagt vores opgave at sikre, at alle terrierracer også findes om flere hundrede år.
Vi er en af Danmarks største specialklubber, og alt vores arbejde er baseret på frivillig arbejdskraft. Vi er stolte af de mange medlemmer, der bruger deres fritid på at skabe en god klub for terriere og terrierejere - og der er altid plads til flere ildsjæle, som vil bidrage til vores fællesskab. Alle har en vigtig rolle, uanset om du har lyst til at bage en kage til et lokal arrangement eller arrangere en hel udstillingsweekend.
Aktiviteter
Vi har aktiviteter på klub-, kreds-, udvalgs- og racegruppeniveau. Der er noget for alle; uanset hvad du synes er sjovt, hvad dit behov er eller hvad dit ambitionsniveau er. Her er nogle få eksempler på, hvad vi tilbyder i Dansk Terrier Klub:
Træning:
Lydighed, under autoriserede terriertrænere, ringtræning for dig der vil udstille eller blot aktivere din hund, agility, jagttræning som spor, grav, sweiss.
Udstillinger, skuer og prøver: Både for alle terriere og for de enkelte racer.
Foredrag, kurser og seminarer: F.eks. trimning, sundhed, adfærd.
Andet: F.eks. gåture, familiedage, meningsfuld leg, hvalpeaftener
Se f.eks. under Kredse, hvor der er links til flere af DTK kredsenes hjemmesider
Du får desuden som medlem af DTK, en række medlemsfordele og rabatter i Dansk Kennel Klub
Terrier Nyt
Vores trykte medlemsblad, Terrier Nyt, sendes til medlemmerne 6 gange årligt. Her finder du bl.a. spændende artikler, information om aktiviteter, nyt fra racegrupperne – og som medlem er du velkommen til at bidrage med materiale til vores flotte medlemsblad.
Online version af Terrier Nyt - Klik her
/Bestyrelsen
© 2025 DANSK TERRIER KLUB
Formand
Christina Dyna Rasmussen. All rights reserved.
Reg.: 7360 Konto: 1504258
Bank: Jyske Bank
IBAN-nr. DK 8473 6000 0150 4258
SWIFT-kode: JYBADKKK
Der kan betales med: Dankort, VISA, VISA/Dankort, VISA Electron, MasterCard og MobilePay