Dansk Terrier Klub

90 års fødselsdag i DTK

Jane Juel Hansen

Allerede i starten af år 2017 annonceredes: DTK Festival 2017. En 3 –dages udstilling med alle sejl sat til og fejring af DTK’s 90 års fødselsdag med en stor fest fredag aften i Svendborg idrætscenter. 3-retters menu, underholdning og musik, dresscode: Smart casual, hvad det så end var.

De sociale medier er fantastiske, så i henved 2 mdr. har ingen medlemmer af DTK haft en jordisk chance for at glemme, at der skulle holdes et brag af en fest fredag den 21. juli.

(Billedalbums findes nederst på siden)

Og det blev et brag af en fest

280 medlemmer af DTK tilmeldte sig, lokalerne blev udskiftet, udsmykningen ændret, og hvordan serverer man lige varm mad i en idrætshal til 280 mennesker nogenlunde samtidig.

Rikke Petersen havde fra start af meldt sig som ”festarrangør”, er sikker på hun fik flere udfordringer end hun i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, men intet kan knække den pige. Hun løb lidt stærkere og skrev lidt flere ”post-it” sedler……

Der var styr på bordene, styr på velkomstdrinken osv. osv. Fra klokken 18 bevægede en lind strøm af festklædte mennesker sig mod den store hal og blev med kærlig hånd og stort organisationstalent fordelt ved alle borde. Alle var glade, humøret smittende, snakken og latteren var der fra første minut.

Der blev budt velkommen og snakken gik lystigt, mens forretten deltes rundt. Alle borde havde fået en ”bordformand/kvinde”, der skulle sørge for at intet manglede, at alle ved bordet blev fotograferet, at alle fik sat deres navne på små sedler til brug for senere konkurrence.

Pludselig begyndte en noget speciel tjener at bevæge sig rundt i en ret så påfaldende gang, op og ned mellem bordene, snakkende til højre og venstre, jeg er sikker på at andre end mig studsede og lige skulle gnide øjnene 2 gange, men da der så også dukkede en fotograf op med et noget bizart fotoudstyr, så begyndte selv jeg at få brikkerne til at falde på plads. Det var en hylende morsom underholdning, jeg kom til at tænke på en restaurant i København, der for år tilbage havde en ”tjenerstab” med talent ud i den gakkede komik, hvor ingen af gæsterne var fredede. Der blev spillet klaver, sunget, fotograferet med spejle under damernes kjoler, talt mange sprog. Selv sad jeg som specielt indbudt ved bordet, hvor også dommerne sad, da først de havde fanget pointet, så morede de sig, som de aldrig havde gjort før. Selv blev jeg sammen med Robert involveret i en musikalsk koordinationsopgave, vil bare sige, at det er ikke nemt både at synge, sige lyde og koordinere hænderne på samme tid.

Rikke det var anderledes, det var fantastisk, det var hylende morsomt, det var udfordrende og pirrede vores moralske kodeks. Godt gået

Forretten blev skiftet ud med hovedretten, og så var det tid til talerne. Formanden Robert Raeder ønskede os alle velkommen og håbede vi ville få nogle festlige timer sammen, da havde vi allerede været i gang et par timer og stemningen var løftet, så det kunne vi sagtens svare ja til. DKK’s formand fik ordet og talte om klubbens alder, enhver måtte være imponeret over, at en ”hundeklub” kunne blive så gammel uden på et eller flere tidspunkter at være gået i opløsning. Men det er vel kendetegnende for terrieren, den bider sig fast i haserne og slipper ikke.

Birgit Seloy, medlem af DKK’s bestyrelse, dommer og mangeårig opdrætter af ruhåret foxterrier, fortalte anekdoter fra gamle dage….og ja bare rolig I skal nok få talen i TN senere i år. Sidste taler var KK, vores dirigent ved generalforsamlingerne, formand for vores lovudvalg og sammen med sin kone Hanne Leine opdrætter af ruhåret fox og border gennemgik klubbens historik helt overordnet, og ja den får I også, som I ved er jeg jo nørden, der er vild med at holde fast i historien, så jeg nød jo de sidste to talere, man kan ikke forstå nutiden og lægge planer for fremtiden uden at kende sin fortid, det fik jeg så lige mulighed for at skyde ind her, den redaktionelle frihed.

Efterhånden var vi godt inde i festlighederne, stemningen var høj, gæsterne havde virkelig en fest. Jeg ved godt du ikke kunne slappe af Rikke, men du må alligevel have glædet dig over, at de første mange timer var så vellykkede.

Børnene havde fået deres eget bord, så de havde helt deres egen fest og nogle af de unge havde til opgave at styre og underholde flere sække lopper, det var ikke nemt.

Så var tiden inde til kaffe og dessert, og det store gavelotteri. Posen med vores navne blev grundigt rystet, og Hanne Leine var lykkens retfærdige gudinde. Jeg skal da lige love for, at der var sponsorgaver, det var overvældende. Alt fra poser med hundelegetøj til hotelovernatninger med morgenmad, alle sammen i tilknytning til vores udstillinger. Det var fantastisk. Der blev holdt en lille pause i lodtrækningen om sponsorgaver, og i den pausen underholdt en af vore dommere operasangerinde Patricia Nemirovsky fra Argentina. Og selvfølgelig var en af sangene ”do’nt cry for me Argentina” med stor kortilslutning fra salen.

Her slutter så min fortælling, for på det tidspunkt var jeg mildest talt ved at dejse ned af stolen, klokken var 23 og min lille Berlingo kørte mod Hotel Troense.

Hvis jeg skal lodde stemningen indtil klokken 23, så siger jeg sammen med alle deltagerne

Tak-Tak-Tak til alle involverede. Tak til bestyrelsen, der besluttede at festligholde fødselsdagen og tak til Rikke Pedersen der har stået for tilrettelæggelsen, haft det forkromede overblik, hyret underholdningen, opdateret facebook og tusind andre ting, tak til alle der har stået bag med en hjælpende hånd, for at få dette enorme arrangement til at løbe af stablen helt problemfrit for deltagerne.