DTK Svendborg - Vigtig info

Kære Medlemmer
 
Vedr: DTK Weekend Svendborg 2018
Vi har erfaret at det er svært at få opbakning til konceptet bag ”DTK Weekend” i Svendborg. I de forskellige racer har det ikke været muligt at etablere racestande som er en stor del af konceptet, hvor vi inviterer gæster udefra til at komme og høre om diverse racer, hilse på hundene etc. Vi har derfor ofte stået med 3-4 stande hvilket må siges at være i underkanten for sådan et projekt.
Derfor har vi valgt at ændre DTK Svendborg allerede fra 2018, til udelukkende at være fokuseret på udstilling. Det vil sige alt er næsten som det plejer, men vi har ikke andre aktiviteter end udstilling da racestande, terrier coursing, spor, hoppeborg ikke vil være at finde.

Vi bibeholder selvfølgelig diverse madvogne, kyllingemanden og ikke mindst camping som er en stor succes.

Vi ønsker i bestyrelsen at finde andre muligheder for at afholde DTK Weekend i fremtiden under et andet setup, måske i forbindelse med Store Hestedag hvor der allerede er mange besøgende udefra og hvor vi allerede deltager i dag i mindre målestok.

TIL GENGÆLD ØNSKER VI AT GØRE ENDNU MERE UD AF DTK FESTIVAL FRA 2019 OG FREMOVER

Fra og med DTK Festival 2019 ønsker vi at afholde DTK FESTIVAL HVERT ENESTE ÅR I SVENDBORG. Endnu mere fokus på specialdommere, fuld fart på udstilling, annoncering af udstillingen i en række andre lande for at tiltrække endnu flere deltagere, endnu bedre setup, og vi har i bestyrelsen en ønske om at DTK Festival i fremtiden vil være en stor event som de fleste taler om og som anses for en af de allerbedste udstillinger i Terrier regi.

Vi glæder os til at se jer alle i Svendborg til Juli og der bliver snart åbnet for booking af Camping for både medlemmer og ikke-medlemmer.

Mvh
Bestyrelsen
Dansk Terrier Klub