En lille hilsen fra min hund, ”Petter” og undertegnede, som var på en dejlig skovtur med Dansk Terrier Klub, kreds 5.
En søndag i juni havde de inviteret til ”natur agility”, og vi mødte forventningsfulde op, instruktørerne Gitte & Tina havde lavet en rute med flere forskellige udfordringer, vi klatrede, sprang, gik slalom og balancerede over vandløb, at der også var mødt en dejlig hundepige op, gjorde ikke turen mindre spændende for min ”Petter”, han var i hvert fald meget træt men også veltilpas da vi var færdige.
Derefter var det vores tur, vi spiste vores medbragte mad og Bjarne bød på en kold øl, der nærmest reddede mit liv.
Og tænk det hele var gratis! Synd at der ikke var mødt nogle flere op.